De seneste måneder har vi set en bølge af forbrugersager, der viser, hvad det koster, når det tillæg ikke er så enkelt, som det ser ud.
Kunder der ikke kan få deres forudbetalte penge tilbage. Kunder der finder et "rigtig godt tilbud" og ender med en dyrere aftale. Kunder der siger ja til et lavt tillæg, og ikke opdager, at de samtidig sagde ja til tre måneders forudbetaling.
Forbrugerombudsmanden modtog i 2025 41 henvendelser om manglende tilbagebetaling af aconto-beløb. I 2024 var det fem. I de første måneder af 2026 er der allerede kommet 25 til. Tendensen er tydelig.
Det er et problem. Men det er symptom på noget større.
I praksis bør man se på hele elselskabets del af regningen: både tillægget pr. kWh og det månedlige abonnement. For kunden er begge dele en omkostning oven på elprisen, og for elselskabet er begge dele en del af avancen. Derfor bruger jeg ordet "tillæg" om begge dele samlet i denne artikel. Ikke afgifter, transport eller netselskab.
Vi kigger på det forkerte tal
Annoncerne, kunderne, sammenligningssider og sælgere taler primært om to tal: tillægget i øre pr. kWh og abonnement.
Det er forståeligt. Det er enkelt. Det er sammenligneligt.
Men tillægget er reelt en lille del af din samlede elregning. Spotpris, nettarif, afgifter og abonnementer udgør langt den største del, og dem har du som forbruger ikke indflydelse på, uanset hvilket selskab du vælger.
Det selskaberne faktisk konkurrerer på, er altså en relativt lille del af det samlede beløb. Og det er præcis derfor, det er så nemt at skjule andre dele af aftalen i strukturen.
Et lavt tillæg kombineret med tre måneders a conto-fakturering kan betyde, at du binder en stor del af din økonomi i forudbetaling, inden du har brugt strømmen. Det fremgår ikke af tillægget. Og det kan være svært som almen forbruger at forstå i forbifarten.
Hvad er aconto egentlig?
Acontobetaling er en udbredt model i elmarkedet. Du betaler forud for et estimeret forbrug, og tre måneder ad gangen er ikke uhørt. Når perioden er slut, bør dit faktiske forbrug opgøres, og du afregner differencen.
Acontomodellen er ikke i sig selv forkert. Men der er forskel på aconto for én måned og aconto for tre. Jo kortere periode, jo tættere følger betalingen det faktiske forbrug, og jo færre penge har du unødigt stående hos elselskabet. Det bør være udgangspunktet.
I takt med at elektrificering fylder mere og mere, bliver husstande med varmepumpe og elbil mere og mere gængs. Og for dem kan aconto-modellen mærkes.
Tag en standardhusstand på 130 m² med to voksne, to børn og en elbil. Ifølge Energistyrelsens elberegner bruger den 8.015 kWh om året til hus og transport. Hertil kommer 5.800 kWh til varmepumpen ifølge SparEnergi. Det giver et samlet forbrug på 13.815 kWh om året.
Det forbrug er ikke jævnt fordelt. Vi bruger mere strøm om vinteren og markant mindre om sommeren, fordi varmepumpen arbejder hårdere i kulden, og fordi kortere dage øger det almindelige elforbrug.
Det har en direkte konsekvens ved aconto-betaling. Elprisen alene svinger fra 2,26 kr./kWh om sommeren til 3,04 kr./kWh i februar ifølge Forsyningstilsynets månedlige elpriser for 2025. Selv med et helt jævnt fordelt forbrug betyder det, at tre måneders forudbetaling i januar binder omkring 6.625 kr. Med et vintertungt forbrugsmønster stiger det til over 7.100 kr., mere end 2,5 gange det beløb en bagudrettet model ville kræve samme måned.
Kunden har ved en tremåneders aconto-model altid penge stående hos elselskabet. Penge der tilhører kunden, men som ikke er tilgængelige.
I vintermånederne kan det beløb være betydeligt, og det er ikke et beløb man aktivt har valgt at parkere. Det er blot en konsekvens af betalingsmodellen man sagde ja til.
Det er ikke en dyrere aftale i sig selv. Men det er likviditetspres.
Bagudrettet månedlig afregning virker anderledes. Du betaler for det, du faktisk har brugt, aldrig mere end én måneds forbrug ad gangen. Det højeste månedlige beløb med sæsonfordeling er 4.077 kr. i januar. Det kan typisk koste lidt mere i tillæg. Men betalingsoplevelsen er mere forudsigelig, og du "låner" ikke elselskabet penge.
Inden du vælger elaftale: kend både tillægget og betalingsmodellen
Ansvaret for at gennemskue en elaftale placeres i dag langt hen ad vejen hos forbrugeren selv. Så inden du siger ja til det næste tilbud, er der fem spørgsmål det er værd at stille.
Kender jeg selskabet?
Et lavt tillæg fra et ukendt selskab er ikke nødvendigvis et godt tilbud. Tjek Trustpilot og se hvad andre kunder siger, ikke bare om prisen, men om service, fakturering og hvad der sker hvis noget går galt.
Er prisstrukturen synlig på hjemmesiden?
Et selskab der er ærligt om sin pris viser tillæg, abonnement og betalingsmodel tydeligt, ikke kun i de generelle vilkår. Skal du lede efter det, er det et tegn.
Er det aconto eller bagudrettet?
Spørg direkte. Og hvis det er aconto, for hvor lang en periode? En måned er anderledes end tre, og forskellen kan betyde tusindvis af kroner bundet hos selskabet i vintermånederne.
Er der en gratis betalingsmulighed?
Det bør være muligt at betale sin elregning uden beregning.
Kan jeg købe andre energiydelser samme sted?
El er sjældent det eneste energibehov i en husstand med varmepumpe og elbil. Et selskab der også tilbyder service, rådgivning eller produkter inden for opladning, varmepumpe eller solceller giver dig mulighed for at samle dine energibehov ét sted. Det er ikke afgørende, men det er et tegn på at selskabet tænker på dig som kunde på lang sigt, ikke kun ved salget.
Branchen har en opgave her
De selskaber der vinder i det lange løb er ikke dem med det laveste tillæg i denne måneds kampagne. Det er dem, der behandler gennemsigtighed som en kommerciel strategi, ikke som et compliance-krav.
Vi kommer nok ikke udenom, at introduktionstilbud er en naturlig del af markedet. Men kunden bør få reel værdi med det samme: et konkurrencedygtigt tillæg og abonnement, og en betalingsmodel der ikke binder unødvendige midler hos elselskabet. Hvis der skal være aconto, bør det opgøres løbende, så kunden bevarer overblikket og ikke pludselig opdager at de har finansieret elselskabets likviditet.
Det handler om at vise den samlede pris og ikke kun tillægget. At forklare betalingsmodellen aktivt og ikke bare nævne den i de generelle vilkår. Og at bruge de data selskaberne allerede har til at hjælpe kunden med at vælge rigtigt, ikke til at sælge mere effektivt.
Den bedste elaftale er ikke nødvendigvis den billigste på tillægget. Det er den, der er ærlig om hvad du betaler, og hvornår du betaler det.
Hvad er din oplevelse med at sammenligne elaftaler? Mangler vi bedre redskaber, eller bedre selskaber?